top of page
  • Hannah Lund

Sennepspickles og tomat-æble chutney - sådan sylter du på dansk. 2 af mine opskrifter fra Go' Mo


I går bragte et af landets store dagblade en opskrift på eddikesyltede kikærter med koriander.

Det synes jeg er meget, meget synd for jer.

Her kommer derfor de 2 opskrifter på dansk syltning, som jeg viste i Go’ Morgen Danmark.

Opskrifterne er ca. 100 år gamle og er fra det originale danske landkøkken … den type opskrifter, som vi af en eller anden grund har glemt alt om, og som i den grad er værd at tage frem igen.

De giver det bedste kick til efterårets og vinterens retter – og er naturligvis uovertrufne til de dage, hvor du ifører dig tyk sweater, gummistøvler og stort smil og griller :-)

Begge opskrifter er nogle, hvor du sandsynligvis allerede har en stor del af ingredienserne i køleskabet eller køkkenhaven (hvis du har sådan én). Brug gerne de bløde rynkede æbler og tomater til chutney’en. Find gerne de grøntsager frem i køleskabet, hvor du ikke helt ved, hvad du skal gøre med resten.

Har du køkkenhave, hvor det bugner, så brug nogle af dem i den her opskrift.

Har du køkkenhave, hvor det hele gik lidt galt (been there, done that uhyggeligt mange gange) kan du glæde dig over, at dine små gnallinger er meget bedre end supermarkedets vokssprøjtede og vandpumpede sataner!

Få opskriften på de Lidt stærke sennepspickles her. Brug dem til på paté, til koldt kød af enhver art og naturligvis til en duftende pariserbøf med det hele. Lille fif: De her kan du også bruge i din helt egen hjemmelavede remoulade. Hvis du nu skulle være typen, der spiser remoulade til dine grillede pølser.

Chutney er den, dine børn vil blive glad for … og selvfølgelig alle de, der står klar med pølser, hver gang en grill skal tændes. Få opskriften lige her.

Sylt løs - og nyd det!

Kærlig hilsen

Hannah Lund

bottom of page