Først var det Guldkroens sprøde flæsk og saftige schnitzler. Så blev jeg lokket af fortryllende stønnende flæskestegssandwich på Guldgrillen. Og man kommer jo igen, ikk? Så da GuldToGo slog dørene op, var jeg nødt til at prøve, både at spise og TAGE MED HJEM!
Når Mor ikke kan nå at lave mad
GuldToGo er jo lige dét, vi har savnet. Det kan altså ikke være burgere eller pizza, hver eneste gang, man er for træt eller travl til at lave mad selv. Jeg er godt klar over, at udvalget er større i København, men det er godt nok hårdt i udkants-Danmark mellem Klampenborg og Helsingør. Nogle gange vil jeg bare have rigtig mad, sådan noget med kartofler og sovs og tilbehør og så’n. Det får jeg fra GuldToGo. Ikke andre steder, selvom plagiaristerne er ved at kridte skoene.
En sovs, der skaber ro
Første gang på GuldToGo var kort efter åbningen – jeg spiste med en veninde, og vi skulle nå at lægge grunden hurtigt inden en film-premiere med mange, mange glas bobler og øl.
Der er fynsk sans for orden og finhed både inde og ude, alle detaljer er gennemtænkte, og rigtigt hyggeligt … så selv om take-away er i fokus, kan man altså sagtens bruge det som lille restaurant, ligesom os. Vi delte 3 tarteletter, og tog begge to frikadeller som hovedret. Øl og fernet til. Alt var totalt som det skulle være. Vi sloges lidt med gaflerne for hver at få mest muligt af tarteletterne med det enormt trygge og hjemligt duftende fyld af høns og asparges.
Da vi fik frikadellerne, blev der pludselig tavst. Helt underligt, vi snakker ellers konstant for at få alle idéer ud af hovedet og overbevist den anden. Tavsheden skyldtes sovsen. Den smager heeeelt vildt godt. Hjerterytmen stabiliseres, som lyttede jeg til et klaverstykke af Bach … eller Kloden drejer stille rundt af Kim Larsen.
Resten er altså også godt, misforstå mig ikke – kogte kartofler vendt i smør og hakket persille, sure agurker, velstegte juicy frikadeller, sprød grøn salat. Helt bingo. Men sovsen? Den skaber afhængighed.
Ligesådan var den, da jeg tog ToGo med hjem til Espergærde og sultne og forventningsfulde teenagere.
Vanvittigt generøse portioner … og service
Det er altså rart at komme ind på GuldToGo. Man bliver set og hilst og Umuts mor bag gryderne sætter trumf på med sin søde smilende facon. Det er lidt som at komme hjem i en familiespisestue med kig til køkkenet. Jeg havde ikke bestilt på forhånd, men det tog altså alligevel ikke mere end 6-7 minutter, før min pose var klar til afgang. Det er service. God service, som går igen på alle de 3 Guld-steder. Fornemmelsen af at være en skattet gæst er ikke længere en selvfølge på restauranter, caféer og lignende. Så de få steder, der mestrer det? Det er dér, jeg kommer igen.
Må jeg i øvrigt lige indskyde, at fra Ryesgade 63 til Espergærde er der altså 35 minutters kørsel på en god og færdselspoliti-fri dag … og al mad var fuldstændigt varm, da vi øste det op. Lige så varm, som hvis alt lige var anrettet fra gryder og pander for et øjeblik siden. Det har jeg ALDRIG oplevet før, når jeg har transporteret takeaway fra byen og op nordpå.
Vi havde bestilt 2 x 3 tarteletter til forret, min søn var på frikadellerne og min datter og jeg nappede den forlorne hare. Det hele er med. Fint udskårne tomater og grønt pynt til tarteletterne, hvor skaller og fyld SELVFØLGELIG er hver for sig, kartofler, ribsgelé, rødkål, salat med mormordressing, sure agurker, mange skiver forloren hare med helt sprød bacon, frikadeller med fedtet skinnende i den sprøde stegeskorpe. De stod så griske over mig, at jeg dårligt kunne nå at lægge maden i fade og skåle og på den medfølgende ternede dug – og de syntes, det smagte fantastisk. De syntes også, at dugen var fed – for man bliver lige nummeret mere inspireret til at sætte sig og spise sammen. Min søn var venlig nok til at sige, at han rigtigt godt kunne lide frikadellerne, men at mine altså var bedre. Troværdigheden var lidt hul, eftersom han samtidigt spiste løs … men jeg valgte nu at blive glad alligevel.
Der var mere mad, end vi kunne spise. Jeg har aldrig været hende med et kålblad til et måltid, jeg kan altså godt spise igennem. Min søn på 19 er 1,95 og et bundløst dyb. Og min datter elsker forloren hare. Alligevel var der mere end rigeligt. Her vil man sikre sig, at gæsterne bliver mætte – og det kunne vi være blevet af halvdelen. Det gjorde nu ikke det fjerneste, der var stjerner i øjnene ved tanken om, at der også var til overs til madpakker og frokost dagen efter.
Sovsen – den afhængighedsskabende sovs – var den, der var mindst tilovers af. Måske fordi vi aftenen igennem lige gik ud og sovse-snackede og dyppede en kartoffel mere….
Vogt dem for efterligninger
Det her skrev man i gamle reklamer fra 30’erne, og jeg er blevet fristet til at tage det op igen. Guldkroen, Guldgrillen og GuldToGo er skabt af folk, der er ligeglade med konventioner. Ligeglade med, hvordan anretninger og indretninger normalt skal være for at få folk til at blive benovede. De har bare lavet dét, de godt kan lide, og gjort det med enorm indlevelse. Det er noget med at være ægte i stedet for autentisk – og succesen er overvældende. Så imitatorerne og efteraberne skyder nu op som smålandske svampe i september.
Hertil har jeg kun at sige … der er en grund til, at vi er fascinerede af originalen.
Køb dit guld hos dem. For det andet er sgu ikke det samme!