-
Jeg er fan, kæmpefan, af de nye tre restauranter i ZOO, og har spist på dem alle. Åbningen af dem er én af de største overraskelser i 2019. At spise i Zoo gik fra tarveligt til totalt fedt. (Her kan du læse mine tidligere oplevelser af, hvordan Casper Sobczyk har tryllet på Bistro PanPan, Café Botanika og på FOLK)
Og når der så kommer ny menu på FOLK, skulle man da være et skarn, hvis man ikke lige gik ind og prøvede den også. Sidst, jeg spiste på restaurant FOLK, var klokken henad 14, og børnenes frokost-ulvetime var overstået. Der var faktisk ret stille. Denne gang ramte jeg kl. 11. Jeg kan tydeligt huske fra mine unger var små, at det var en seriøs god idé at have madpakken klar på det tidspunkt, hvis den rare stemning skulle bevares. Ganske rigtigt – her var masser af børn i alderen 0-7 år med forældre og bedsteforældre … og såmænd også en firmafrokost med 33 gæster (kunne jeg se på reservationsskiltet). Så der var godt med liv i den store restaurant, og meget hyggeligt. Jeg sad i en af vindueskarnapperne med fin udsigt til en masse smilende, snakkende mennesker og en glad summen af lyd. Bare dejligt.
Jeg må lige understrege, igen, at jeg bliver nærmest rystet over, at man kan spise så godt på et sted, der er beregnet til familier med småbørn. Det er en kategori af mennesker, som bliver affodret med ret uinteressante retter mange steder … her har man valgt at være ambitiøs på det folkelige område. ALT er lavet fra grunden, og det kan fandeme smages!! Tænk lige, at du nu kan gå ud til en oplevelse med ungerne og IKKE blive spist af med en kogt pølse af ubestemmelig oprindelse – men rent faktisk kan sætte dig til bords som til en rigtig familiefrokost derhjemme. Uden at skulle være så superhøjtidelig.
Anmeldelser - giv god energi og glade oplevelser videre
Og før vi går videre til maden – så har jeg lige noget på hjerte. Der er en eller anden tendens til, at mennesker, der anmelder vores caféer, barer og restauranter altid lige skal fortælle, hvad der ligesom IKKE var sådan helt i orden. Hvorfor det IKKE levede op til deres aldeles selvopfundne kvalitetsbarre. Gør de det for at demonstrere deres overlegne viden? Eller bare fordi de har en nederen personlighed? Jeg ved det ikke, men det er sådan man meget nemt kommer til at opfatte det. At de bruger mere tid på at opfinde smarte sarkastiske vendinger, end rent faktisk at smage og glæde sig. Det er ikke, fordi jeg ingenting ved om mad. Tværtimod. Men jeg har bare ikke brug for at prale med det ved at nedgøre andre og ved at lade som om, at min standard er på et højere niveau end jer andres. Når jeg fortæller om steder, jeg har spist eller drukket, vil jeg meget hellere bare dele gode oplevelser med andre.
Derfor vil jeg gerne starte med at sige, at ALT på FOLK var i orden. Alt var godt. Der var retter, jeg var mere begejstret for end andre – sådan er det altid, og ens lyster og smag ændrer sig jo i øvrigt fra dag til dag. Men niveauet her er, så at jeg med glæde vil spise enhver af retterne mange gange igen.
Og hver gang, man stopper noget i munden, behøver det altså ikke resultere i en siddende orgasme, for at restauranten kan blive blåstemplet.
Det var så alligevel tilfældet her – men jeg gætter på, at du er meget mere interesseret i at vide, at på den her restaurant kan du gå hen og bare overhovedet ikke blive skuffet. Mere end at vide, hvordan jeg lige mener syrebalancen er afstemt på dit stykke smørrebrød.
Og lad os SÅ komme til bords!
De nye retter, jeg prøvede, var:
Avocadomad
Jeg kan faktisk ikke lide avocadomad, Jeg synes, det er en vildt underlig opfindelse, som har sin rod i alle superfood-påstandene. Ikke desto mindre – den her smager GODT. Lækkert rugbrød, lige tilpas moden avocado, salte knasende kerner og syrlige løg. Jeg spiste det hele op – og følte mig som en bonus endda nærmest sund.
Karrysild
Her blev jeg FORELSKET ved første bid. Store faste stykker sild, der ikke var for sure, en dejlig let karrysovs, der ikke kvæler silden, ribs, karse, syre, røde løg og hvide løg. Serveret i en skål, så jeg selv kan styre mængden af brød i forhold til sild. Det er den bedste sild, jeg har spist i meget meget lang tid.
Hønsesalat
Når en hønsesalat er lavet fra grunden, og du virkelig får fornemmelsen af simret saftig høne. Når hønsesmagen får lov at dominere, og ikke asparges, selleri, champignons eller hvad man ellers kommer i. Og der heller ikke er for meget mayonnaise, men lige tilpas. Når det virkelig er en HØNSEsalat. Så er det altså enormt lækkert. Der er en årsag til, at det er en klassiker på smørrebrødssedlen, og FOLKs udgave tilfredsstiller. Du kan blive mæt af bare dette stykke smørrebrød.
Faktisk vil jeg lige indskyde her, at man får 2 stk smørrebrød for 125 kr på FOLK. Det bliver man MÆT af. Er I to med en lidt mindre sult end jeg, så del denne portion (det må man gerne, det hele er så enkelt og imødekommende her) ... og så vil I føle jer ganske behageligt tilpas bagefter.
Roastbeef
Forestil dig en blødt rundet bakke af fine tynde saftige skiver lyserød roastbeef. Med et let snedrys af revet peberrod (ingen kraftige strimler her). Så elegant som Fortnum and Masons hovedindgang. Og gemt under skiverne ligger så alt det syrlige og knasende tilbehør, der gør ens mund glad. Hold kæft, der er bare en forskel, når køkkenet altid sætter en ære i at lave selv detaljerne ordentligt. Detaljerne på en FAMILIERESTAURANT! Tænk, at der er nogen, der gider det.
Kyllingeburger
Denne her prøvede jeg efter de andre ganske solide stykker smørrebrød. Jeg er en pæn pige, der spiser op, så jeg var sådan set ved at være dér. For et stykke tid siden. Og alligevel var det dén, jeg var allermest vild med. Kyllingestykkerne er både marinerede, sprængte, confiterede og panerede, tomatskiverne er stegte, chilimayoen rammer den helt rigtige styrke, bollen er blød og luftig – og det hele sammen er det tætteste jeg har smagt på en våd drøm. Den mest seksuelle burger, jeg har smagt, saften drev mig ned af håndleddene og jeg drømmer bare om, hvornår jeg kan spise den igen.
Dommen
Restaurant FOLK har ganske enkelt et nyt take på "almindelig mad", "café-mad", "familie-restauranter". Det oplevede jeg sidste gang, og det har jeg fået bekræftet her ca. 5 måneder efter. Her er ingen laveste fællesnævner. Ingen kedelige råvarer, ingen uengageret tilberedning, ikke nogen i køkkenet, der tænker "det-er-da-godt-nok", og "det-er-jo-det-de-vil-have". Ambitionsniveauet her er madrevolutionært. Jeg udfordrer dig: Nævn mig 3 andre steder, der vil børnefamilierne det lige så godt?
.
Afsted! Nyd det nu! Du skylder dig selv og dine børn denne oplevelse.
Kærlig hilsen
Hannah