top of page

Velkommen til Vinsnuserne

 

Livet er for kort til dårlig vin. Det er ikke til diskussion.

Til gengæld kan livet ikke blive langt nok, hvis der står blændende flasker på bordet. Duften. Smagen. Stemningen.

 

Vi grundlagde vores lange venskab i KaDeWe i Berlin. Her blev interessen for vin første gang udvekslet og behørigt ledsaget af rigelige mængder champagne og østers. Siden er det blevet til hundredvis af flasker indkøbt og smagt i muntert fællesskab.

 

Her på siden vil vi snuse gode vine op til dig og anskue vin fra en anden og lidt mere uhøjtidelig vinkel. Hold dig endelig ikke tilbage med kommentarer. Vi er begge gift, så vi er vant til kritik.

Skål…!

 

Kim Schaumann & Mikkel Jønsson

bottom of page