• Hannah Lund

Se godt ud over 50. Mesoterapi - få flot, spændstig hud med glød


Jeg er ikke klar til kniven.

Mine øjenlåg er noget tungere end for 25 år siden, og de hænger især længere nedad ude i yderste øjenkrog. Mundvigene også en anelse - heldigvis smiler og griner jeg meget, og så opdages det ikke med det samme. De arrogante småvrede rynker mellem øjebrynene er mere og mere fremtrædende. Det er min kæbelinje til gengæld er slet ikke, i hvert fald ikke så skarpt som før.

Jeg er 51, og det er ganske naturligt, at alderen viser sig. Det er jeg ligeglad med - jeg vil ikke se træt og mut ud. Men jeg er ikke klar til kniven. Så hvad gør man?

Mesoterapi, gør man!

Hvad er mesoterapi?

Mesoterapi er en cocktail (allerede der er jeg jo helt på) til huden. Den er blandet af hyaluronsyre, vitaminer, aminosyrer og mineraler - alt sammen ingredienser, som findes naturligt i din hud ... bare noget mindre, end da du var yngre. Den cocktail kommer ned i de nederste lag af huden med en kombination af små injektioner og dermaroller med efterfølgende indpakning af ansigtet.

Cocktailen stimulerer og øger produktionen af collagen og elastin i huden. Det betyder, at min hud får mere fylde og er bedre fugtet - resultatet er en væsentlig mere spændstig hud med strammere linjer og en virkelig pæn glød.

Hvis du går og tøver over tanken om botox og fillers (som jeg), så er det mesoterapi, du skal prøve. Behandlingen er meget kendt i udlandet, men af en eller anden grund er den først kommet til Danmark i de seneste år.

Jeg får mine behandlinger hos AlfaOmega Klinikken i København, hvor den superdygtige hudnørd Mitte Skjold har lært teknikken før de andre - og hos selve udvikleren af mesoterapien.

Er det perfekt for dig? Er du på? Så bestiller du en tid til forkonsultation. Måske er mesoterapien nemlig ikke det, der giver det allerbedste resultat for dig. Mitte har en rimelig bred palette af behandlinger, og med sin cand. scient. san og utallige certificeringer og løbende kurser kigger hun meget omhyggeligt på dig og rådgiver ud fra dine ønsker. Jeg kan i øvrigt lige så godt sige med det samme - de elsker rynker. De synes naturlige ansigter er smukke. Selv om du både kan få lavet Hollywood-lift og botox og peelinger og alt muligt, så er målet et naturligt smukt ansigt. Ikke Edgar kakerlak i MIB 1, der hiver al huden ud til frømund og skæve øjne. Hvis din drøm er at ligne en realitystjerne, skal du vælge en anden klinik. Hvis du har lyst til at være dig selv i den bedste udgave, så ringer du trygt til AlfaOmega Klinikken.

Først rød - så blød

Den dag, du får mesoterapi, skal du ikke skrive noget i kalenderen efter. Du kan sagtens arbejde, men du er rød som en reje i ansigtet et par timer efter. Og din hud er helt åben, så smækker du foundation og anden makeup på, skal du kigge grundigt på listen over ingredienser i dine produkter

På klinikken bliver du lagt i en behandlingsstol, får renset huden af, og en let bedøvelse i ansigtet. Så starter stikkene. Jeg kan dårligt mærke dem, det er nærmest som små prik af en negl. Hvert stik fører hyaluronsyren og alle vitaminerne lige ned i de nederste hudlag af min hud. Efter stikkene kommer dermarolleren, som bliver kørt over hele mit ansigt og hals med sikker og fast hånd. Alle porer er nu superåbne, og jeg får en gelé af mesoterapi-cocktailen på. Masser af film over, så alle de gode ting kun har en vej frem - ned i min hud

Løft og filler-effekt med mesoterapi

Det, jeg synes er ekstra fedt er, at jeg får lagt små stik med cocktailen de steder, hvor andre ville få en filler eller botox. Altså over og mellem øjenbrynene. I mundvigene og lidt ved overlæben. Langs kindbenene og langs kæbelinjen.

Det betyder et løft og en opstramning og en udfyldning - som er en anelse mere naturlig. Heller ikke lige så udglattende, men det er faktisk ok. Jeg skal ikke se yngre ud - jeg skal se friskere og pænere ud. For mig er det her perfekt. Tydelig, men ikke overdreven effekt.

Før, under og efter

På billedet øverst er jeg fotograferet dagen efter min mesoterapi-behandling. Det er også en god fotograf, men jeg er meget tilfreds med, hvordan jeg ser ud. Og effekten holder et godt stykke tid. Jeg vedligeholder med min nye AlfaOmega dermaroller 2 gange om ugen.

#mesoterapi #smukover50 #segodtudover50 #smukhud #smukunghudover50 #alfaomegaklinikken

KONTAKT 

© 2018 af  Hannah Lund. Design Le Lyhne Fischer.
Billeder Christina Birch & Hannah Lund

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
  • Black Snapchat Icon