Jeg har drukket whisky, siden jeg var 10. Skotsk whisky, vel at mærke. Om det er barndommens trygge minder, eller bare et virkeligt godt match for mine smagsløg – tja, jeg er i hvert fald vild med smagen. Og jo mere vi er ovre i single malt, og de røgede af slagsen, jo mildere ser jeg ud i ansigtet.
Så bourbon? Flakkende minder af noget sødligt syntetisk Four Roses til et 80’er lydtæppe af Too shy shy og Electric Avenue – med fyre, der i ramme alvor troede, de var cool, når de smøgede kraven på en kortærmet polo op til lodret. Helt igennem uimponerende. Og den bourbon kunne jeg bare ikke lide!
Men det ER mange år siden, og jeg blev lokket med gratis drinks, så jeg lod nåde gå for ret og tog med til smagning af Bulleit whisky. Som er bourbon og rye whisky.
Det er jeg GLAD for, at jeg gjorde. Enten er der sket vildt meget i udviklingen af bourbon … eller Bulleit gør bare noget langt bedre end de andre.
Første indslag i smagningen var en cocktail kreeret af Gorilla – snedigt nok. For et eller andet sted skal du have exceptionelle smagsløg for at kunne differentiere smagen af præcis det brand alkohol, der indgår i sådan en blanding. Bare den er god, er alt godt. Og cocktailen smagte enormt godt, frisk, lidt sour og med en lækker bund af bourbon. Straks var jeg i meget mindre kritisk humør … og da helt klar til tatoverings-seancen.
Efter at have konstateret, at tattoo-verden IKKE har mistet en skinnende stjerne i mig, fik vi lov at smage bourbon og rye rent. Og så begyndte mine fordomme at knækkes lidt.
Stram og kritisk ... og hurtigt overtalt. The powers of bourbon
For selvfølgelig var jeg - bag ved alle de venlige smil - sgu da kritisk. Stædig holden fast i mine skotske rødder, whisky er KUN skotsk. Byg er konge. Satte mig ved bordet med de 3 glas med benene stramt krydsede.
Men jeg blev overrasket. Vi smagte Bulleit Bourbon, Bulleit Bourbon 10 år gammel, og Bulleit Rye. Ja, det er sødere, end jeg normalt foretrækker det og med mere frugt. Men ikke særlig meget - og ikke for meget. Og især den 10 år gamle har en lækker dybde og kompleksitet, og mere end en antydning af røg. Rye whisky var også et hit hos mig - mere en "hverdags"-bourbonen. Vedvarende og fyldig smag, der får mig til at tænke på at smække benene op på verandaen i min gamle vandmølle i Småland, mens tankerne falder på plads.
Vi fik en god lang historie om netop Bulleit og om fremstilling af bourbon og rye i det hele taget. Jeg var vildt overrasket over det med lagringen, anede ikke at tønderne skal være nye og ubrugte for at man må kalde det bourbon. Man har aldrig spildt sin tid, når man lærer noget nyt – men egentlig er historien om brandet ikke det vigtigste. Det vigtige er, at det sgu er godt. Der var ikke nogen speciel form for overtalelse - det var bare mig, der smagte noget, jeg pludselig blev opmærksom på, at jeg kunne lide ... efter 30 års fordomme. Det allervigtigste er, at deres rye og deres 10 år gamle bourbon er så gode, at de ryger med på næste weekend-retreat. Bare med en klump is i.
PS. Sammenlignede lige priser på Bulleit og nogle af de mere udbredte (og dermed billigere) single malts. Sidstnævnte er 50-100 kr dyrere for en flaske. Det er ikke afgørende, og jeg holder aldrig op med at elske single malts … men er stadig lidt forbløffet over, at jeg får noget så tilfredsstillende for den slags penge.