Hvad gør man, når man aldrig i hele sit midaldrende liv har sat tænderne i en flæskestegssandwich? Ikke flæskesteg på rugbrød 1. juledag, vel, men sådan en med blød bolle og rødkål inden i. Man styrter naturligvis hen på Guldgrillen, og det gør man bedst i den periode, man er på cocktail-diæt.
Jeg er vild med maden på Guldkroen, men havde ikke lige nået at kæmpe mig hen mellem sirene-misbrugende ambulanceførere og salatfads-rejsende til de gratis sandwich, da Guldgrillen åbnede. En stor, stor fejl, påpegede fagfolk. Så på pletten var jeg, da der var åbent igen efter jul og nytår.
Jeg har aldrig prøvet det før. Og jeg KUNNE LI' DET!
Skiltet udenfor er vildt fedt. Klassisk ølskilt med lille baldakin øverst. Lyset er varmt, hyggeligt og indbydende fra både kælderetagen og 1. salen. Man bliver hilst som en kær gæst, når man går de få trin ned til den smukke indretning. Det varmer også - den der glæde og imødekommenhed ...
Jeg var så heldig, at Umut sad og arbejdede og inviterede mig til at sidde ved siden af ham. Så sikrede han nemlig, at jeg bestilte det helt rigtige. Fx "en kande øl", blev der råbt, mens jeg draperede min frakke over en stol. Det er en hel liter. Aldrig prøvet så meget øl før (lærte første at drikke øl som 48-årig) - men det er jo superpraktisk, når man er tørstig.
Da jeg kækt sagde, at jeg i hvert fald gerne ville bede om en flæskestegssandwich, gjaldede "Et STOOORT SVIIN!" ud mod køkkenet. Den er der også sovs på. Faktisk var det en Guldmenu, jeg var ude i - opdagede jeg, da den unge tjener kom og spurgte, hvad jeg gerne ville dyppe i. Jeg pippede "ketchup", men blev hurtigt overrulet af Umut, der sagde, at "hun skal også ha' bearnaise og chilimayo og hvidløgsmayo". Sgu da meget fedt med en vært, der sikrer, at man ikke for forsigtig, så man får den bedste oplevelse.
Nævnte jeg, at der er totalt hyggeligt på grillen også? Dansktop playlist, 80'er lydisolering i loftet, lyskæder, billeder i rammer og emaljeskilte - som farmors spisestue parret med et gammeldags værtshus. Det oser af kærlighed. Perfekt.
Jeg ved godt, at de fleste coffeetable-kogebøger og glittede ophøjede madmagasiner hylder poetiske billeder af en fin farvepalette, der er sat sammen i små designrigtige klatter. Men der er fandeme noget SMUKT ved Guldgrillens flæskestegssandwich, der præsenteres høj, rund og smukt ensartet mørkebrun af den blanke tykke sovs.
På dette tidspunkt af dagen, lidt over kl 17, havde jeg blot indtaget 2 små og kolde smoothies. Så jeg var grovsulten, og det var måske derfor, at jeg kom til at stønne af velbehag, da jeg fik den første bid i munden. Umut kiggede forstående på mig, lavede "nårh"-lyde og aede mig blidt på skulderen. Det var som at komme trygt hjem.
Så: før 10/1 2019 har jeg aldrig prøvet flæskestegssandwich, aldrig prøvet burger/sandwich med brun sovs, aldrig prøvet fritter med SÅ mange ting at dyppe i. Nu har jeg prøvet det hele! Hvordan er det så? Vidunderligt, siger jeg dig. Smagen er, som når det er juleaften, og man IKKE selv har skulle stå og lave al maden. Saftig steg med sprød, sprød svær, sød og syrlig kål & agurk, dressing ... og den brune sovs. Tyk brun sovs. Der smager som sovs. Det hele i en blød bolle. Jeg er omvendt. Jeg er fan. Det er lidt religiøst, næsten.
Hvis du ligesom mig aldrig har smagt en flæskestegssandwich før. Eller bare, hvis du ikke har smagt Guldgrillens version ... så løb derhen. Du behøver ikke en gang bestille bord - du er velkommen alligevel. Og du bliver mæt ... mens du har det dejligt.
Det med mætheden: Et stort svin er stort. Jeg er jo ikke noget nips, og har en sund appetit, der strækker langt ud over rå kål uden dressing, salatblade og chiafrø og den slags. Jeg kunne godt spise op. Men jeg kunne altså nok ikke spise mere end én.
De hærdebrede Banedanmark-mænd i orange sikkerhedskedeldragter med tykke refleksstriber, der kom ind til sidst ... og underholdende nok klagede over, hvor svært det var at parkere i Nansensgade (sjovt på flere niveauer) ... de lignede nogen, der måske kunne tage mere end én. Måske kan du også.