En rus af nydelse og saft nedover hagen.
Det er Københavns lækreste overdådigste skaldyr. Og du SKAL prøve det. På Restaurant L'Imperatore.
Det blev kun bedre af, at det var Dining Week. Der er bare et eller andet over, at samtlige personer følger ens retter med forbløffede og misundelige blikke. Man sidder og bliver helt Frits og Poul-agtig om de fattige.
Tilbage til begyndelsen: Vi ville ud at spise og diskutere forlagets fremtidige dispositioner. Blandt de folk, jeg følger, havde jeg flere gange set billeder og stories fra L'Imperatores rimeligt tiltrækkende skaldyrsopsatser - og min mand ELSKER skaldyr. Så den lå da lige til højrebenet. Plus de har østers happy hour. Et helt brilliant koncept, som man ser alt for lidt af i den københavnske restaurationsbranche.
Anyway, jeg blev ringet op nogle dage før af ejeren, Armando - som ville minde om, at det faktisk var Dining Week den uge, vi havde bestilt bord. Det var ikke lige faldet os ind at udnytte de tilbud. Holder meget af det frie valg på a la carte. Han ville såmænd sikre sig, at vi ikke følte, at vi fik en dårlig oplevelse, når nu der var en restaurant fuld af gæster, der skulle have en ensartet menu. Jeg har lige godt aldrig fået den type opkald før, men det er helt kendetegnende for den service, vi oplevede. Tal lige om at føle sig som en kær gæst, før man overhovedet er trådt ind i restauranten.
Vi beroligede Armando med, at liv og glade dage sgu da ikke er et problem, når man går ud og spiser, og at vi glædede os til østers og skaldyr. Og at god vin kunne råde bod på alting, inklusive travlhed.
L'Imperatore ligger på Olufsvej lige ud til Østerbrogade, megahyggeligt i Brumleby. Især, hvis man parkerer på Øster Allé og lige går den korte strækning ned af Olufsvej. Det er ingen sag i den lune vinter, vi nyder nu.
Udsigten til happy hour på østers havde fået mig til at skynde på alle og jage afsted på motorvejen fra Espergærde allerede før 17, med et let strejf af angst for at de skulle være væk. Det var de ikke.
Vi nåede faktisk at bænke os ivrigt før alle Dining Week-gæsterne dukkede op klokken 18, og blev supervenligt modtaget i den enormt charmerende restaurant. Nåede lige at pippe op om grillede skaldyr og østers, østers, før Armando spurgte, om vi turde stole på ham og lægge aftenen i hans hænder. Hvis han spørger jer om det samme, skal I endelig sige JA!. Så mens vi kiggede på vægmalerier af Markuspladsen i Venedig, fik vi den italienske drink Hugo (nej, du drikker da ikke stadig det fortærskede Spritz, vel?) godt brød og hjemmelavet tapenade.
Hugo er en let italiensk drink, som smager af en aften i den tidlige sommer: prosecco, hyldeblomst, mynte og lime.
Showtime!
Dining Week gæsterne begyndte at strømme ind til deres pladser, lige da vores forret blev båret ind. Hoveder drejede sig overalt, da et bredt fad højt hævet kom frem til os omgivet af røgen fra tørisen. Svag mumlen om "hvad får de?" fra nabobordene. Det var 24 østers smukt lagt ud på is og serveret enkelt med citron og skalotteløg i eddike. Iskolde, dejligt friske og totalt velsmagende. Jeg slubrede grådigt i mig med hovedet lagt helt tilbage for at få alt med. Kunne mærke sidebordets gæsters øjne tydeligt, selv om jeg slet ikke kiggede derhen. Østersne smagte næsten endnu bedre derefter og gik så fint sammen med den Alto Adige, vi fik til.
Mageligt og tungt i stolene fik vi nu en siciliansk hvidvin, som fik øjenbrynene til at løfte sig i behagelig overraskelse hos min ellers vinforkælede mand. Jeg var også meget mild og fornøjet over den Lumà - den kan du roligt bestille, når du har skyndt dig ind på L'Imperatore. Jeg ved, du allerede begynder at få lyst til at booke bord med det samme.
Jeg vil altså lige skynde mig at sige, at Dining Week-gæsterne også fik strålende mad. Dining Week giver dig jo chancen for at købe en fast menu til stærkt reduceret pris i en uge, hvor mange ellers er ude at rejse, og der derfor er færre på restauranterne. Ingen tvivl om, at mange havde set sig glade på L'Imperatore, for der var stuvende fuldt i begge seats. At se tjenerne sno sig elegant rundt og sørge for, at ingen nåede at mangle noget, var et show i sig selv. Dining week er bare ikke noget for mig. I forvejen synes jeg, at vi efterhånden spiser ualmindeligt godt i København og til meget rimelige priser. Så jeg vil hellere betale de rimelige priser for at spise noget, jeg har lyst til lige nu.
Showtime 2: Skaldyr. Grigliata Imperiale
At se fadet med skaldyr blive båret ind, med flammer og røg og måbende ansigter fra de andre gæster ... det var sgu en fest!! Der var endda en af de andre gæster, der rejste sig med Oliver Twist-agtige øjne, og kom hen og prikkede os på skuldrene for at høre, hvordan det gik til, at vores mad var så anderledes? Og hvordan man fik fat i det?
Her kan jeg kun gentage, hvad jeg skrev først:
Det er Københavns bedste skaldyr, du får på L'Imperatore. I lystent store mængder. Alt, hvad du kan drømme om.
Det er samtidigt uhyre billigt, muligvis de billigste af slagsen i København. Først og fremmest de bedste - men du har altså råd. 700 kr for 2 personer, der bliver propmætte, efter at have mæsket sig og svinet fingre, servietter, dug og også lidt af tøjet til i en rus af nydelse og saft nedover hagen.
Og så er det så smukt. Kæmpe krabbekløer. Hummere. Jomfruhummere. Nykogte krebs. Store rejer, små rejer, lange rejer - lækker dip til. Skaldyrene er tilberedt med en anelse italiensk pepperoncini, overhovedet ikke stærkt, bare som en krydring. Det smager fænomenalt og urtidsagtigt rigtigt. Som om du sidder på en solvarm klippe ved havet henad aften og nyder frugterne af dagens fangst. Der er så meget på fadene, at vores skål til skaller blev tømt 3 gange undervejs. Jeg spiste kun skaldyr og dip, til jeg var ved at sprække. Ikke en krumme brød. Total luksus, hvis man er mig.
Den her restaurant. Varm italiensk på den måde, man som nordbo bare forelsker sig i. Det bliver mit stamsted for et italiensk fix. og for et skaldyrsfix. Varer ikke længe, inden jeg skal derhen igen!
Prøv det - og NYD DET!