Hold op, hvor har jeg haft mange grimme og tarvelige madoplevelser i Zoo. Da ungerne og niecerne var små, var det et flittigt brugt udflugtsmål - og altid med en rigelig madkurv på slæb i trækvognen. Eller en tidsplan, der sikrede, at vi kunne spise et helt andet sted. For gennem alle årene var maden dårlig og dyr. Især rigtig dårlig.
Det er så fuldstændigt vendt på hovedet nu - jeg har lige spist på Bistro PanPan, og der er retter på kortet, hvor jeg gerne vil betale indgangsbillet oveni i menuprisen for at spise det igen. Man har ALDRIG spist så godt i Zoo. Nogensinde før.
Danmarks madrevolution igennem de sidste 10-15 år er endelig slået igennem i Zoo. Det er fandeme også på tide - som dyreven skal jeg vel være tilfreds med, at ledelsen før har fokuseret på at skabe de bedste vilkår for dyrene ... mere end for de besøgende. Alligevel. Det har virkelig været sørgeligt. Men når de så beslutter sig for at gøre noget ved problemet, bliver det også løst, så man står lidt lamslået. Af glæde!
Allermest imponeret er jeg over, at der er ramt helt rigtigt i forhold til havens gæster - uden at ambitionerne på nogen måde er små.
Jeg er lykkelig over alle de Michelin-stjerner, der er regnet ned over København, og der er så mange fine steder, der går efter at give gæsterne en overvældende madoplevelse. Det er dejligt ... men man kommer der som regel kun én gang. Dels fordi det koster mange penge, og især fordi det netop er en oplevelse. Mere end det er et måltid. Retterne kræver nærmest forhåndsviden og særlige smagsløg ... og jeg forestiller mig, at det kan være lidt intimiderende. Så det, der glæder mig mest på den danske madscene lige nu, er, at nogle enkelte af de nye lidt yngre kokke, der er kommet frem med overvældende succes, har formået at gøre mellemniveauet virkelig godt. De laver æstetisk og afbalanceret GOD mad til folket, der ikke længere behøver at slå sig til tåls med skammelige all-inclusive buffeter med tredjeklasses råvarer i industri-tilberedning.
"Jeg holder af hverdagen" krydset med "...et øjeblik af overordentlig skønhed"
Og det er det samme, der sker her. Det er så fedt, at det er velkendte retter, som bliver hævet til det højeste niveau - inden for konceptet, der krydser bistro med det orientalske. Alle kan være med, alle bliver glade ... alle bliver positivt overraskede. Man er ikke bange for at bestille retterne, for man kender navnet, og ved ca. hvad man kan forvente. Det er faktisk ikke nemt for køkkenet at gøre det her. Zoo's restaurantgæster har i forvejen lagt en klækkelig del af månedslønnen i indgangen, så retterne må simpelthen ikke koste for meget. Desuden er det stadig lidt unikt at se virkeligt gode kokke, der fravælger at nørkle med videnskabelige tilberedningsmetoder og forklædninger af råvarer for at kunne vælte gæsterne med deres overlegne evner. Jeg synes, det her viser langt større evner. At lave noget, som folk tør spise og vælge. Både at imødekomme de gæster, der allerede har udviklet en kræsen gane ... og vise de, der måske ikke går helt så højt op i mad, at det kan betale sig at lære det og at vise det lidt kærlighed ... og finde ud af, hvor godt det kan smage.
Derfor kan den helt almindelige typiske Zoo-gæst - børnefamilien - endelig spise rigtigt godt. Sammen med børnene. De bliver taget alvorligt og ikke holdt for nar med med den evindelige røde pølse, spaghetti bolognese eller fiskefilet med pomfritter. Menukortet er helt i tråd med de voksnes og der er sprødt grønt med mynte dip, krydrede kyllingespyd, hjemmelavet forårsruller fra voksenkortet ...MED GRØNTSAGER i og alt muligt! Frugtsalat i stedet for 3 slags is med tubechokolade over. Jeg smed al skam til side og forstyrrede venligt mit nabobord for at høre drengene der, hvad de mente om maden. Tal lige om at se små ansigter lyse op - de var ægte begejstrede og ryddede de snedige og tillokkende kinesiske metal-madkasser.
Hvad fik du???
Jeg fik et stort udvalg af forretterne, 1 hovedret og 2 desserter. (Du har helt ret. Kurverne kommer ikke af ingenting. De skal løbende polstres.)
Østers - Det er så den bedst krydrede østers, jeg har smagt. Og jeg har spist østers i lange baner siden jeg kastede mig over dem i Frankrig for 25 år siden
Forårsrulle - Blev præsenterede som "verdens bedste forårsrulle" af tjeneren. Det er den ikke. Helt. Men den er virkelig virkelig god, og den ponzu-sauce, der hører til ... kunne nemt spise 10 af dem i træk.
Asparges - Rå nye slanke asparges som er flækkede på langs. Ultrasaftige. Smager af alle løfterne ved foråret. En bitteanelse for meget dressing til min smag ... men det kan man nemt dosere selv.
Laks - en tidligere signaturret, som er blevet tweaket til at passe i PanPan-konceptet. Saltet og brændt med yuzu, wasabi-is og det fineste garnnøgle af glaskål og karse. Her fandt jeg ud af, at akustikken i restauranten gør, at det lyder vildt højt, når man skraber tallerknen for at få det sidste med.
Kammuslinger - Sprøde. Søde. Med jordskokker, der smager så man seriøst overvejer at blive rigtig sund. En af mine favoritter den dag.
Hot dog med hummer og hummermayo - Det her er sådan en hotdog, hvor man sælger ud af sine principper og bliver slave efter den første bid. FUCK, det smager godt!!
Chokolademousse - Undervejs i menuen skrev min nye veninde til mig: "Spis en chokomousse for mig!". Hun havde nemlig fået en i forbindelse med åbningen og var fan. Det er jeg også. 3 slags chokomousse med passion i midten og noget besvimende lækkert sejt knas ovenpå
Verbena-is - Denne her havde jeg udset mig fra starten, og jeg blev ikke skuffet. Glæder mig allerede til at spise den igen.
På trods af, at jeg ikke holdt mig tilbage, var jeg mæt på en let måde. Og glad.
Indretning og tjenere matcher maden
Jeg er jo allermest fokuseret på, hvad jeg kommer i munden, men restaurantens indretning? Meget elegant, og gennemført til mindste detalje. Der er panda-mosaikker på toiletterne! Tjenerne er ren fornøjelse: vidende, glade og imødekommende. De elsker selv maden, er vilde med at arbejde der, og den begejstring formidles lynhurtigt videre til gæsterne.
Og så var det da et plus, at da jeg på et tidspunkt kiggede op fra min lækre dessert, så opdagede jeg pandaen, der havde sat sig lige på den anden side af vinduet fra mit bord og livsglad smaskede bambus i sig.
Se at komme afsted. Zoo er skønt, og nu spiser du også vidunderligt ... så
NYD DET!
Kærlig hilsen
Hannah Lund