-
Folkeligt. Det har en klang af noget hyggeligt og tilgængeligt ... men også af noget, der ikke er helt i top, noget lidt jævnt.
Hvis bare alt folkeligt var som på FOLK, så tror jeg egentlig ikke, der ville være nogen form for ufred i verden. Der er slet ikke noget gennemsnitligt over kvaliteten her!
Kan du huske, den gang der var sådan et cafeteria i det gule hus tæt ved indgangen? Hvor man både måtte spise sin medbragte madpakke, men altså også kunne købe noget. Det krævede bare, at man var til "mad", der lå lidt under IKEAs pølse- og pizzastykke-disk ved udgangen i Gentofte. Tarveligt dårligt var det, og der lugtede af våd uld, skimlede regnjakker og børnesved. Lydniveauet var egentlig også enerverende.
Nu er det, som om Askepots fe-gudmor har svunget tryllestaven og transformeret hele stedet. Forbered dig på at blive positivt lamslået over, hvordan Casper Sobczyk har tryllet ... ligesom på Bistro PanPan og på Café Botanika. Her er stadig café-stemning, her er stadig smilende velkomst til ivrige larmende unger og deres forældre. Indretningen er skiftet markant, og her er lyst, venligt og dejligt. Du skal selv hente dine retter ved disken, og bære dit service tilbage. Folkestue anno 2019. Fandeme RART!
Smørrebrød, der stadig frister, når man ellers lige har spist 7 retter
Det var næsten uretfærdigt overfor maden, da jeg og min gæst Helene spiste på FOLK, for vi havde lige rejst os fra bordet på Café Botanika, hvor vi havde været kortet rundt. Alligevel kom vi altså igennem. Yderligere 6 retter! Store generøse retter, vil jeg lige indskyde. 2 stykker mumset smørrebrød koster 125 kr, og skal man passe en smule på håndørerne, kan 2 mennesker dele og alligevel føle sig rimeligt mætte.
.
Vidste du, at Casper ikke bruger peber i sin mad? Det fandt vi ud af, da vi pludselig filosoferede over, at vi efter så mange retter - på 2 caféer - overhovedet ikke så meget som havde tænkt over at række ud efter salt og peber. Tanken ramte mig ved kartoffelmaden, hvor jeg selv salter med let hånd...for det kan jeg godt lide. Smagen på FOLK, hvor priserne altså er helt fremkommelige, er lige så fyldig og intens som på de to andre steder. Jeg aner ikke, hvordan han gør det uden peber - men trust me, det er stadig mega-yummy.
Det er ikke tilfældigt, at det smager godt. Casper smager hver dag på retterne sammen med kokkene. Sikrer, at de bliver lavet rigtigt, at elementerne er skåret i passende, mundrette bidder, så man får så mange af rettens smagsnuancer med som muligt i hver mundfuld. Har kartoflerne vokset sig lidt større? Så skærer vi hver kartoffel i flere stykker. Er de syltede løg fordelt ligeligt på smørrebrødet? Ser det indbydende nok ud med de mange lækre grønne urter, som ikke bare er pynt, men giver kant og friskhed til maden? Vi smager lige en gang til sammen, og tjekker at retten sidder i skabet.
Os to heldige gæster kunne derfor sætte os med kartoffelmad, hønsesalat og klassisk rørt tatar - det er lang tid siden, jeg sidst har smagt det, de fleste frokostrestauranter laver den som rå tatar. Her fik jeg revet tørret oksehjerte på, og jeg kunne lide det! Vi fortsatte med håndpillede rejer med bid i, asparges med vinaigrette, en supersmuk tartelet med fyld af frilandskylling og sæsonens urter. Og så skipperlabskovs.
Skipperlabskovsen kræver lige et par ord for sig selv.
Sæt dig i vores situation. På dette tidspunkt har vi to kvinder spist 12 retter, og det er eftermiddag. Middagslur er et begreb, der kommer højere og højere op i vores bevidsthed. Eller bare, hvis man kunne få lov at lægge sig, og strække maven lidt ud. Vi kan ikke spise mere. Propmætte er vi. Så mærker vi duften af skipperlabskovsen. Dekonstrueret. Oksespidsbryst, mos af knuste kartofler og smør, surt og purløg. Og sauce. Vi åd det hele. Vi stod som et par teenagere med tequila shots og smurte sovs ud på håndryggen og slikkede det i os. (Også fordi, vi på det tidspunkt lige havde fået det at vide om peberet, så vi var nødt til at smage efter).
Den skipperlabskovs. Den vil jeg gerne smage igen.
Et madrevolutionært ambitionsniveau
Dét, der har slået mig mest ved de 3 oplevelser i Zoo ... og faktisk måske især på FOLK, som har til huse i de lokaler, hvor man før har kunne finde de tarveligste serveringer ... det er et nyt take på "almindelig mad", "café-mad", "familie-restauranter".
I alt for mange år er den slags steder gået efter laveste fællesnævner. Kedelige råvarer, uengageret tilberedning, "det-er-da-godt-nok", og "det-er-jo-det-de-vil-have"-mentalitet.
Her - hvor jeg har familier spænende om benene på mig - sidder jeg og spiser seriøs god mad. RIGTIG mad. Udvalgte råvarer - altså, revet tørret oksehjerte på min klassisk rørte tatar, for pokker!! Børnene får tilbudt Grisens morgenmad - Grønsagsstænger med æbledip og ukrudt, Bjørnesnack - Fiskefrikadeller af laks med tyttebærsyltetøj, Løvens frokost - en bolle med hjortespegepølse og Abemad - Frugtsalat med insekter og honning fra egne bier. Frilandskylling. Egne bier. Bæredygtig laks. Ikke kun til de voksne, også til børnene. Prøv lige at mærk det ambitionsniveau for mad til almindelige mennesker. Endda til en pris, hvor man ikke længere har undskyldningen for McDonalds eller stedet, der serverer den slatne pizza med dåseananas.
Dét er den madrevolution, jeg har savnet i restauranterne. Nu er den her, og du prøver den af i Zoo.
Afsted! og Nyd det nu!
Kærlig hilsen
Hannah