Det største mysterium om restaurant Kaptajn er, hvorfor der ikke er en kilometerlang venteliste for at komme til at spise her?
Det må være Københavns mest oversete restaurant ... og maden er intet mindre end fænomenal.
Allerede efter de første retter sad vi og mindede hinanden om, da vi besøgte Jordnær i september 2018 - en aften, hvor der var helt tomt, vistnok på grund af en fodboldkamp. Den gang var ingen i selskabet i tvivl om, at der måtte falde en stjerne, når den blev opdaget. Det kan godt være, at der ikke falder en stjerne til Kaptajn, for Michelin kigger også meget på tykkelsen af dugene og mængden af luksus osv - men hvis det kun handlede om maden og servicen og viben, måtte stjernen straks komme flyvende. Det må blive en Bib Gourmand i stedet. For niveauet er skyhøjt. Og mage til kærlig, indlevende opmærksomhed fra tjenere og kokke skal du lede med lys og lygte efter.
For at det ikke skal være løgn, ligger restaurant Kaptajn endda lige ud til søerne, prime location på Sortedam Dossering, med en fed afskærmet og halvvejs overdækket terrasse i første parket til sølivet. Her skal jeg i den grad hygge mig ved mildere temperaturer, i behagelige stole og omgivet af østersskaller til pynt.
Overset, næsten hemmelig: himmerige ved søen for madelskere
Kaptajn er nemlig præcis min slags restaurant. Hvis du er vild med "se mig"-publikum, klemte pladser, samtaleforhindrende lydniveau og kæk rulleskøjteservice ... så vil du sgu nok ikke værdsætte Kaptajn. Hvis du derimod sætter smagen i højsædet, svøbt i god service, så vil du blive begejstret. Et civiliseret lydniveau, kokke og tjenere, der i en glad og afslappet atmosfære anstrenger sig til det yderste for, at du skal få en god oplevelse. Der er simpelthen bare så rart at være her.
Og før du læser videre, ikk? Jeg er ikke mesterfotograf, og det er skidesvært at fotografere mad om aftenen med mørke og skygger allevegne. Jeg har gjort mit bedste, har jeg! Det er endnu smukkere i virkeligheden - nu er du forberedt!
Det ER forår nu, så selv om det var smadderkoldt, måtte vi lige ud på terrassen med en Old fashioned og et glas vin. Udsigten var smuk og københavner-livlig, og så blev fingrene for kolde, lige da vi havde drukket ud.
Ekstra dejligt så, at starten er et lille shot svampebouillon til at varme dig op. Fin og duftende og skøn smag af svampejagt.
Gæst ved Kaptajnens bord
Aftenens første servering - på mågestel, selvfølgelig - var en etagére med snacks: Østers med syltet ræddike og australsk finger lime; Berlinerbombe med fyld af svamp og trøffel og med lidt eddike-støv på, og en lille skive stegt brioche med torskerognsmousse og porrestøv. Alle tre sublime i sammensætning og smag, har jeg skrevet i mine noter, og jeg kan altså stadig mærke berlineren i munden, når jeg lige husker tilbage! Dødlækre og smukke, så er man klar til en god aften.
Næste ret var en genistreg af stenbiderrogn på små kogte kartofler og med kartoffelchips ledsaget af en mormordressing med kærnemælk og muslingefond. Der er tonsvis af stenbiderretter overalt for tiden, og det her er en af de bedste overhovedet, jeg har smagt.
Hvis du nogen sinde skal lære dit mindre barn at spise på lækre restauranter OG være glad for det, så tag dem med her og bed om de confiterede friterede brisler!! Serveret med syltede ræddiker og en sauce på hønsefond, kalder de selv denne signaturret for deres version af kyllingenugget og remoulade. Det er sådan noget, man kan spise igen og igen. Meget gerne i større portioner. Endnu en gang blev tallerknen skrabet højlydt for de sidste rester.
Sømandens særlige service
Én ting, jeg værdsætter, er nærkontakten med kokke og tjenere. Vi kender alle den nærgående hipstertjener med fuldskæg, tusser og alt for flittig brug af fornavn til at skjule en lidt overfladisk viden om mad og vin. Ham er er vi skidetræt af, og der er gudskelov intet af den slags på Kaptajn. Retterne bliver præsenteret utroligt omhyggeligt, og i en meget ligeværdig dialog. Du får forklaret, hvorfor retten og smagene er sat sammen som de er, hvilke retter kokken selv er specielt glad for, hvordan ingredienserne hver især er tilberedt. Ordentligt og med respekt for dig som gæst og madglad menneske.
Nu fik vi en rimelig anderledes kombination, jeg har i hvert fald ikke smagt noget lignende før: Skindstegt multe med blomkål, yuzu og kakaonibs. Det var ved denne her ret, at vi begyndte at tale om, at folk faktisk burde stå på venteliste til det her.
Aftenens smukkeste ret var rent vegetarisk:
Pocheret porre. med en emulsion af røget vinaigrette og lidt æg, porretoppe ristet i olie, smørstegt rugbrød, malt og daikon. En forrygende ret. Og en ret skarp måde at få mere appetit på.
Death by lammerillettes
Jeg kan altså så godt lide lam! Her var det saftig rød lammeculotte, en lammerillette på bov med citron, sprød stegt kålrabi, dildpure, brunet smør. Det smagte vildt godt sammen. Jeg kunne spise mig ihjel i den lammerillette. Bare spise løs.
Desserten var Kaptajnens gulerodskage ... kald det en gulerodskage igen!! Gulerodsmousse i hvid chokoladeskal på flamberet sandkage, den friskeste dejligste blodappelsinsorbet. Det gjaldt om at få det hele i munden på én gang, så man fik gulerodskage-smagen. Ja. Som om nogen nogensinde før har lavet så fin en gulerodskage. Heller ingen problemer denne gang med at rydde tallerknen helt og aldeles
Kaffe og happy ending
Der er altså noget over kaffe, hvor man kan høre og se vandet løbe igennem de malede bønner og duften breder sig. Med varmet mælk til i fin lille mågestelskande. Og på etageren kom små delikatesser: Skumfidus med æble, peber og kanel. Fudge med peanut salt. Fyldte hvide chokolader med en eksplosion af hindbærcreme. Klassisk romkugle i miniature.
Total begejstret happy ending på oplevelsen med sømanden.
Jeg kan ikke bære andet end, at alle mine madelskende medmennesker skal have denne gennemført dejlige oplevelse. Så -
Comments