top of page
Hannah Lund

Citron-sirup - den nemmeste opskrift


Færdig citron-sirup - få opskriften her

Citronsirup

Elsker du også drinks? Og desserter? Og anderledes krydring af dit kød? Så husk dine citronskaller!! Med et minimum af arbejdsindsats kan du forvandle dem til en lækker intens citrussirup, som du kan bruge løs af i køkken og glas. Næsten gratis, når du tænker på, at du måske før har kylet dem ud.

Det skal du bruge:

"Brugte" citronskaller - fx nogle, der har været presset saft af, og/eller revet skal af. Jeg havde skaller fra 12 citroner fra min limonade.

Sukker - ca halvdelen af vægten af citronskallerne.

Sådan gør du:

Vej citronskallerne. Mål så meget sukker af som halvdelen af vægten af citronskallerne.

Skær hver citronskal i lidt mindre bidder og smid dem i en glas eller aluminiumskål.

Bland citronskallerne med sukkeret.

Dæk skålen omhyggeligt til, og lad det stå og trække i mellem 3 og 12 timer.

Brug en gammeldags kartoffelmoser til at klemme det sidste saft/olier ud af skallerne. Hæld det hele i en stor si over en stor skål og mas lidt ekstra med kartoffelmoseren. Smid skallerne ud, nu hvor du har fået alt ud af dem. Kom siruppen på et helt rent glas eller flaske og opbevar i køleskabet indtil det skal bruges. Det kan holde sig i 2-2½ måned på køl.

Nu har du citronsirup - var det ikke nemt?

bottom of page