Det er måske ikke den bedste garant for en mild julestemning ... sådan at teste to ærværdige gamle familieopskrifter, for at finde ud af, hvad der er bedst. Især, når der sidder familiemedlemmer på hhv Fyn og i Jylland og trommer let med fingrene i bordet og venter på resultatet. Men jeg vovede det, og jeg skal alligevel til Sverige i vandmøllen og fejre jul, så de kan ikke komme efter mig.
Den buttede næsten saftige klejne uden flormelisdrys er Marthas svigermors opskrift - den lidt skarpere og mere indbydende åbne klejne med hvidt pulver er Engvej 66-opskriften.
Først og fremmest: Indtil tirsdag den 4. december troede jeg, at jeg ikke særlig godt kunne lide klejner. Det ændrede sig, da Martha - datter af min farmors kusine Elise - bød mig friskkogte klejner til kaffen efter frokost. Pludselig kunne jeg se meningen med det hele. Og den er, at du ALDRIG skal købe en klejne, der ikke er friskkogt - du må i gang selv. Ligesom du ville vrænge hånligt på næsen af en pommes frites fra i går (med mindre du VIRKELIG har tømmermænd. Been there. Done that) - så skal klejnerne have boblet i palminen senest samme dag, og helst bare et par minutter forinden.
Ja ja ja - klejner er en anelse mere besværligt end så mange andre småkager. Men altså, man dør ikke af at anstrenge sig en anelse en enkelt gang imellem. Og du kan fryse de færdigt-vredne klejner, så de er klar til frituren - easy-peasy lemon squeezy. Ish.
Marthas svigermor vs Engvej 66
Der er 2 opskrifter - Marthas svigermors, og min farmors opskrift fra Engvej 66 i Odense, som jeg har fået fra min kusine Puk, og som bliver produceret i massive mængder i Jylland hvert år.
Jeg kan lide dem begge 2, selv om de er forskellige. Mit bundløse dyb af en 18-årig søn sagde med munden fuld af nykogte klejner, at de begge var gode, men hvis man skulle spise RIGTIGT mange*, så var de fra Engvej 66-opskriften nemmere, fordi de var lidt mere krydrede. (* = Jeg kan forsikre jer om, at han ved, hvad han taler om).
Min datter kom styrtende ned fra sit værelse og erklærede, at her "duftede af Tivoli", stod interesseret og kiggede i gryden med de kogende klejner, og sagde "Nårrh, en slags danske churros". Jeg kunne desværre ikke daske hende, fordi friture og vold helst ikke skal kombineres. Anyway - nu ved hun også, hvad klejner er, og hun foretrækker Marthas svigermors opskrift.
Min mand er vild med begge slags, og er i det hele taget yderst tilfreds med, at der bliver testet kager en dag, hvor Liverpool spiller og han HAR været ude at løbe.
Min egen opfattelse? Jeg kan bedst lide konsistensen af opskriften fra Marthas svigermor. De bliver mere fluffede indeni og lidt sprødere udenpå. Dejen er en smule sværere at arbejde med end Engvej 66-opskriften, hvor jeg til gengæld bedre kan lide krydringen.
Fremgangsmåden er den samme for begge opskrifter - som kommer her:
Det skal du bruge til Marthas svigermors klejner
150 g smør
150 g melis
3 æg
3 spsk fløde
Lige under 500 g mel
En knivspids hjortetaksalt - lad være at overdosere. Lidt giver sprødhed, meget giver ammoniak-stank.
1 toptsk vanillesukker (min tilføjelse)
2 x 500 g palmin til kogning
Det skal du bruge til klejnerne fra Engvej 66
1250 g mel
300 g sukker
250 g smør
1,2 dl kaffefløde
6 æg
3 spsk kardemomme
Den revne skal og saften fra 1 citron
2 x 500 g palmin til kogning
Sådan laver du klejnerne - uanset opskrift
Lad smørret ligge ude, indtil det er blødt. Kom samtlige ingredienser i din køkkenmixer/blender, og bland det til en dej. Tag dejen op, form til en jævn kugle, som du flder lidt ud, og læg i køleskabet i 30-60 minutter.
Rul dejen tyndt ud, ca 2 mm. Brug en lille rulle med bølgeskær (så kanterne bliver fine) og skær et rudemønster i den udrullede dej. Jeg kan bedst lide, at mine klejner ikke er kæmpestore, så mine er bare et par centimeter på hver led. Men der er ingen regler - du vælger selv,
Lav en lille ridse med bølgeskæret i hver rudeform. Tag en rude dej op, åbn hullet lidt med en finger, og stik den ene spids af ruden igennem. Træk den forsigtigt helt igennem, så der kommer en lille rulle på den nu vredne klejne.
Ellers - smelt palminen i en gryde og bring den i kog, Skru ned for varmen, og kog klejnerne ca 5-7 ad gangen til de er gyldentbrune. Det tager IKKE lang tid, hold øje med dem!
Læg dem på fedtsugende papir/køkkenrulle, og når de er kølet af i 1 minut eller 2, kan du vælge at drysse med flormelis. Og spise løs!!
NYD DEM!
Kærlig hilsen
Hannah Lund