- Hannah Lund
Grundlovsdessert - opskrift på at føle sig forenet med de danske værdier

Her kommer så den mest danske dessert, du kan forestille dig.
En vaskeægte Grundlovsdessert. Det hedder den virkelig i den håndskrevne opskriftsbog. Spis den og nyd, hvordan det er at føle sig dansk.
Faktisk ved jeg ikke, hvorfor denne dessert skulle være mere dansk og Grundlovs-
højtidelig end andre – især fordi opskriften angiver, at man også kan bruge æblekompot. Rabarber er perfekte til den 5. juni, men æblerne er bestemt ikke klar. Men måske havde de brug for at lade danskheden rulle henover sig også om efteråret ...
Det skal du bruge til Grundlovsdessert
Kompot
500 g røde rabarber
4 dl vand
100 g sukker
1 tsk vanillesukker
3 tsk kartoffelmel
3 tsk vand
Creme
½ L mælk
2 æggeblommer
40 g sukker
1 tsk vanillesukker
3 blade husblas
Svesker og mandler
Sådan laver du Grundlovsdessert
Denne dessert skal endelig serveres i glas – om det er en stor glasskål eller portionsglas er lige meget. Find dem frem, så de er klar til anretningen.
Kog rabarber op langsomt med vand og sukker.
Når det er i kog, simrer du dem, til de er møre, 3-5 minutter.
Rør rundt, så rabarberkompotten er jævn.
Pisk kartoffelmelet med vand, og hæld det straks i en tynd stråle i kompotten, mens du rører rundt.
Røde rabarber eller æbler koges til kompot og jævnes med kartoffelmel.
Den afkølede kompot kommes i en glasskål (så skålen er halvfyldt) og overhældes med en jævn vaniljecreme.
Creme
Læg husblas i koldt vand i 5 minutter.
Fyld en stor skål med koldt vand – skålen er til at sætte gryden i om lidt.
Kog mælken op med vanilje, og tilsæt de blødgjorte blade husblas ét ad gangen.
Pisk æggeblommerne med sukker, rør den varme mælk og husblas i, og hæld tilbage i mælkegryden.
Pisk grundigt i meget kort tid, så det er jævnt og lidt tykt. Sæt gryden med cremen sættes i koldt vand, så den bliver kølet hurtigt af – og hæld den så over kompotten i skålen.
Sæt en mandel i hver sveske. Læg én i hver portionsanretning, eller læg flere i et pænt mønster, hvis du serverer fra en stor skål.
Nyd smagen af dansk værdier !
Kærlig hilsen
Hannah Lund
#opskrift #dessert #rabarber #vanilje #creme #svesker #mandler #fløde #danskmad #gammeldanskret #gamledanskeretter #nemmad #corona #coronamad #karantænemad #krisemad #vintagekøkken #retrokøkken #retroopskrift #vintageopskrift #retroret #vintageret #vintagemad #retromad #retro #vintage