top of page
Hannah Lund

Madrevolutionen i Zoo - Så stor en forskel gør god mad! Anmeldelse af Bistro PanPan, FOLK & Botanika

Opdateret: 23. jan. 2020


Bistro Panpan anmeldelse Hannah Lund Casper Sobczyk chokolademousse

Hvor stor en forskel gør god mad?

Ret stor. Hvad mener du eksempelvis om en fordobling af omsætning og 5-dobling af indtjening? Lige i disse dage kan man ikke se et medie uden at høre om Zoos rekordår, hvor der er kommet næsten 25% flere gæster end i 2018 … der i øvrigt også var et rekordår. Det skyldes, med ledelsens egne ord, især løftet af gastronomien, en proces, der har stået på i 18 måneder.

Og tænk så lige over det her: De første tal, jeg gav, er faktisk udelukkende relateret til mad og drikke. Vi lader den lige stå. 5-dobling af indtjening. Så ud over en kæmpevækst i antallet af gæster, der køber meget mere end før … så tjener man 5 gange så meget på dem, som man evnede før. Med et prisniveau, der er indrettet, så gæsterne ikke straks erindrer, at de har betalt 200 kr. i indgang. Enhver kapitalistfond-ejer er ved at komme i sin skræddersyede buks.



Det er 2 rekordår i træk hos en 160 år gammel attraktion, hvis selling point er dyrene, hvis arkitekter hedder Norman Foster og Bjarke Ingels, og hvis internationale renommé er meget højt.


Årsagen? Maden!!* Så stor en forskel gør det nemlig, at kunderne nu kan spise godt.



Lidt ære og skulderklap til de rigtige!

Og hold op, hvor man spiser godt nu. Maden alene er et besøg værd, uden man behøver at se dyrene. Derfor er jeg personligt spændt på at se, hvor stort det skulderklap bliver, som direktørerne giver til de, der rent faktisk har udviklet alle idéerne til maden og eksekveret det så mesterligt, at restauranterne i Zoo er kommet på verdenskortet og endelig ind i gæsternes hjerte.


Før du påstår, at enhver kok da kan lave et måltid mad – så kig lige rundt i byen og se, hvor få steder, der er fyldt hver dag – og på hvor mange, tjenerne har rigelig tid til at snappe med vennerne. Jep, vi kan alle lave mad på et eller andet niveau, men at ramme the sweet spot, hvor masser af forskellige mennesker samstemmende og smilende elsker smagen og konceptet? Det er en kunstart.


Rejsen fra uspiseligt til udsøgt

Det har været rystende sløjt og tarveligt at spise i Zoo de sidste 20 år - det gjorde man bare IKKE, hvis man havde en smule kærlighed til mad. Samtidigt udviklede resten af Danmark deres kendskab til og værdsættelse af mad med eksponentiel fart. Restaurant-scenen i København er med på alle mulige anerkendte lister i verden. Så Zoo kunne ikke klare ærterne med nogle frugtkasser og ordentlig kaffe ved indgangen. Det skulle være superskarpt. Og det er det blevet. En total madrevolution i Zoo. På tre restauranter drevet af samme hold og med så forskellige områder som fine dining, vegetar og folkelig mad.


Selv bliver jeg aldrig træt af at sige ”tak for mad!” til Casper Sobczyk og Dorte Svendsen.

Det har jeg foreløbig gjort 4 gange – læs og bliv sulten.



*Ja, bevares, pandaerne har da også påvirket, men jeg bruger ledelsens egen vurdering af årsagen til væksten her.

Comments


bottom of page